Lind Express ApS repræsenterer en ny generation af transportvirksomheder, hvor effektivitet, ærlighed og menneskelig kontakt går hånd i hånd. Jeg arbejder med enkelhed, ansvar og respekt for både dig og dit gods, og tror på, at kvalitet skal opleves, ikke markedsføres. Disse forretningsbetingelser er udarbejdet for at sikre et skridsikkert, juridisk og fair grundlag for samarbejdet med Lind Express ApS.

A
Grundlag og definitioner
§ 1

Definitioner

Lind Express ApS: Den udførende transportør.

Kunden: Virksomheden eller personen, der bestiller transporten.

Gods: Alt materiale, udstyr, dokumenter eller varer, der transporteres.

Transportløsninger

On-Demand / Just-in-Time: Transportopgaver udført med dedikeret kapacitet fra start til slut. Direkte fra dør til dør uden omlæsning og unødvendige stop.

Planlagt kørsel: Transport med fastlagt tidsvindue og rute.

Roundtrip / Returkørsel: Transport med dedikeret kapacitet ud og hjem.

Stay-over / Dedikeret transport: Transport med overnatning eller længerevarende standby, inkl. sikret parkering og opbevaring af gods, hvis nødvendigt.

§ 2

Booking og aftaler

Accept: En opgave er først accepteret, når Lind Express ApS har bekræftet den skriftligt.

Oplysningspligt: Kunden skal oplyse korrekte adresser, kontaktpersoner, vægt, dimensioner, adgangsforhold og særlige forhold ved godset.

Fejloplysninger: Fejloplysninger kan medføre prisjustering, ekstra ventetid eller afvisning af godset, hvis der ikke kan findes en fair løsning, som begge parter kan acceptere.

§ 3

Uacceptable forsendelser

Lind Express ApS transporterer ikke følgende:

  • Våben og ammunition
  • Kontanter, valuta og betalingsmidler
  • Levende dyr
  • Medicinske prøver, blodprøver eller biologisk materiale (kræver særskilt aftale)
  • Ulovlige varer eller varer omfattet af sanktioner
  • Eksplosiver og radioaktive materialer (håndteres ikke under nogen omstændigheder)
  • Affaldsprodukter, kemikalier eller miljøfarligt materiale (kræver særskilt aftale)
  • Kunst, antikviteter, smykker eller varer med særlig høj værdi (kræver særskilt aftale)
  • Varer, der kræver temperaturkontrol (kræver særskilt aftale om udstyr og håndtering)
B
Håndtering af gods
§ 4

Krav til gods og håndtering

Kundens garantier
  • Godset er forsvarligt emballeret i forhold til art, vægt og størrelse
  • Vægt og mål er korrekte og oplyst ved booking
  • Godset kan håndteres sikkert af én person uden specialudstyr, medmindre andet er aftalt
  • Farligt gods er korrekt deklareret og ledsaget af nødvendige dokumenter
  • Godset skal kunne holde til landevejstransport
  • Godset skal være tydeligt mærket med korrekt modtager, information og eventuelle håndteringsanvisninger
  • Adgangsforhold på afhentnings- og leveringsadresser skal være egnet til sikker håndtering

Konsekvenser ved mangler: Mangelfuld emballering eller fejloplysninger kan medføre prisjustering, ekstra ventetid eller afvisning af godset, hvis der ikke kan findes en fair løsning, som begge parter kan acceptere.

§ 5

Ret til inspektion

Lind Express ApS kan uden varsel åbne og inspicere gods, hvis der er mistanke om ulovligt indhold, beskadiget emballage eller krav fra myndigheder. Inspektion dokumenteres med foto og notat, og kunden kontaktes hurtigst muligt. Eventuelle forsinkelser som følge af inspektion fritager ikke kunden for betalingsansvar.

§ 6

Transport, levering og ventetid

Transporttype: Transporttypen beskriver klart og tydeligt, hvad der kan forventes. Der fraviges ikke fra den aftalte transporttype, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem alle involverede parter. Der foretages ingen omlæsning, samkørsel eller terminalhåndtering uden forudgående ønske eller krav fra kunden, eller ved force majeure.

Ventetid: 30 minutters samlet af- og pålæsning samt godsinspektion hos både afsender og modtager er inkluderet i prisen. Herefter faktureres pr. påbegyndt 15. minut efter gældende takst. Ventetid opstår ved forhold uden for Lind Express ApS' kontrol, herunder manglende adgang, forsinket klargøring eller generel ventetid hos modtager eller afsender.

§ 7

Mislykket levering

Mislykket levering faktureres fuldt ud, hvis der ikke kan findes en fair løsning. I sådanne tilfælde returneres godset for kundens regning. Mislykket levering forstås som, men er ikke begrænset til:

  • Nægtelse af modtagelse
  • Modtager ikke til stede eller kontaktbar inden for rimelig tid
  • Modtager mangler udstyr eller kapacitet til at modtage godset
  • Adgangsforhold forhindrer sikker aflæsning

Ovennævnte forhold anses som misligholdelse af aftalen. Lind Express ApS forbeholder sig retten til at afvise fremtidigt samarbejde med parter, der ikke overholder disse betingelser.

§ 8

Returnering, opbevaring og destruktion

Returnering: Returnering sker for kundens regning, medmindre andet er skriftligt aftalt. Returnering udføres som direkte kørsel efter gældende takst, og kunden informeres inden afgang.

Opbevaring: Ved manglende afhentning eller afklaring kan gods opbevares midlertidigt. Opbevaring faktureres med DKK 150 ekskl. moms pr. dag pr. kolli. Maksimal opbevaringsperiode er 14 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt. Efter udløb af perioden kan godset returneres eller destrueres for kundens regning.

Destruktion: Ulovligt gods eller gods, der ikke kan returneres efter myndighedskrav, kan destrueres uden kompensation. Destruktion dokumenteres med foto og notat, og kunden informeres, medmindre myndigheder forhindrer dette.

§ 9

Forhold ved afhentning og levering

  • Mangelfuld emballering eller utilstrækkelig sikring af gods kan medføre afvisning
  • Manglende aflæsningsudstyr hos modtager faktureres som mislykket levering
  • Fejloplysninger om adresser, adgangsforhold eller åbningstider kan medføre ventetid eller returkørsel
  • Kunden skal sikre, at modtager er informeret og kan modtage godset
  • Gods, der kræver særlig håndtering, kræver forudgående aftale
C
Ansvar, forsikringer og erstatning
§ 10

Ansvar og forsikring

Forsikring: Lind Express ApS har godsansvarsforsikring op til DKK 1.000.000 via IF Forsikring. Udvidet dækning kan tilkøbes efter aftale.

Undtagelser: Forsikringen dækker ikke mangelfuld emballering, skjulte skader eller forhold uden for Lind Express ApS' kontrol.

Værdiangivelse: Kunden er ansvarlig for korrekt værdiangivelse.

Ansvarsbegrænsning: Lind Express ApS' ansvar kan ikke overstige den faktiske forsikringsdækning eller den dokumenterede værdi af godset.

Tredjepartsansvar: Lind Express ApS kan ikke holdes ansvarlig for skader eller tab som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder vejforhold, myndighedskrav eller force majeure.

§ 11

Ansvarsbegrænsning

Lind Express ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste, indirekte tab, følgeskader eller tab som følge af forsinkelse, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning. Denne begrænsning sikrer en rimelig fordeling af ansvar mellem parterne og gælder uanset årsagen til tabet.

§ 12

Erstatning

Totalskade: Erstatning fastsættes til dokumenteret nettoværdi på skadetidspunktet.

Beskadigelse: Erstatning beregnes ud fra reparationsudgiften.

Særlige værdigenstande: Kun efter særskilt skriftlig aftale.

Dokumentation og grænser: Erstatning udbetales kun mod dokumenteret værdi og relevant dokumentation for skade eller tab. Erstatning kan ikke overstige den gældende forsikringsdækning.

§ 13

Reklamation

Reklamation skal ske skriftligt senest 7 dage efter levering og skal indeholde fotos, beskrivelse, leveringsdokument og eventuel købsdokumentation. Synlige skader skal noteres ved modtagelsen.

Reklamationer indgivet efter 7 dage afvises og behandles ikke. Reklamationen danner grundlag for vurdering af eventuel erstatning, men medfører ikke automatisk kompensation.

§ 14

CMR: internationalt ansvar og erstatning

Alle internationale transporter udføres i overensstemmelse med CMR-konventionen (Convention relative au contrat de transport international de marchandises par route). Konventionen fastlægger klare og ensartede regler for ansvar, erstatning og dokumentation, uanset hvor i Europa transporten foregår, og sikrer gennemsigtighed og et fast grundlag ved eventuelle skader eller uregelmæssigheder.

D
Økonomi og betalingsvilkår
§ 15

Priser og tillæg

Priser fastsættes efter den til enhver tid gældende prisliste for Lind Express ApS. Kilometerpris, tillæg og minimumspris fremgår af prislisten. Eventuelle ændringer meddeles direkte og ledsages af en kort forklaring.

On-Demand / Just-in-Time: Akut kørsel uden forudgående planlægning pålægges et tillæg på 50 % af turens pris.

Kørsel uden for normal arbejdstid: Kørsel på hverdage kl. 17–07 pålægges et fast tillæg på 500 kr. Kørsel i weekender og på helligdage pålægges et fast tillæg på 1.000 kr. Disse tillæg gælder uanset transporttype og kan forekomme samtidig med On-Demand-tillægget.

Priser justeres én gang årligt i forhold til den generelle prisudvikling og relevante transport- og forbrugerprisindeks offentliggjort af Danmarks Statistik. Alle priser er ekskl. moms.

§ 16

Betaling

Betaling sker via faktura med 8 dages netto betalingsfrist, medmindre andet er skriftligt aftalt. Depositum kan kræves ved ekstraordinært lange transporter eller ved håndtering af gods af væsentlig værdi. Kontant betaling accepteres ikke. Alle priser og betalinger sker i danske kroner (DKK).

Rykkerprocedure
  • Rykker 1: 100 kr
  • Rykker 2: 100 kr
  • Rykker 3: Overdragelse til inkasso
  • Ved forsinket betaling beregnes rente på 1,5 % pr. påbegyndt måned
§ 17

Aflysning og ændringer

Aflysning
  • Senest 24 timer før planlagt afhentning: ingen omkostning
  • Senest 12 timer før: 25 % af turens pris
  • Mindre end 60 minutter før afhentning: 100 % af turens pris

Ændringer: Ændringer skal meddeles hurtigst muligt. Eventuelle ændringer i tid, sted eller omfang vurderes individuelt og kan medføre justering af pris eller tidsplan.

E
Eksterne forhold og lovgivning
§ 18

Force majeure

Lind Express ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser, manglende levering eller andre forhold, der skyldes omstændigheder uden for virksomhedens kontrol. Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Ekstreme vejrforhold
  • Ulykker eller tekniske nedbrud
  • Myndighedskrav eller restriktioner
  • Strejker eller arbejdskonflikter
  • Cyberangreb eller systemnedbrud
  • Pandemier eller epidemier
  • Lukkede broer, tunneler eller aflyste færger
  • Krig, terror eller civil uro
  • Naturkatastrofer
  • Større trafikale forhold eller vejarbejder

Ved force majeure suspenderes Lind Express ApS' forpligtelser i den periode, omstændighederne står på. Virksomheden kan ikke holdes økonomisk ansvarlig for tab, forsinkelser eller følgeomkostninger, der direkte eller indirekte skyldes disse forhold.

§ 19

Told og internationale forhold

Kunden er ansvarlig for udarbejdelse og fremskaffelse af alle nødvendige tolddokumenter, afgifter og lovpligtige oplysninger i forbindelse med transport over landegrænser. Lind Express ApS fraskriver sig ansvar for forsinkelser, ekstra omkostninger eller afvisning af gods, der skyldes manglende, ukorrekt eller ufuldstændig dokumentation.

§ 20

Lovgivning og compliance

Alle transporter udføres i overensstemmelse med gældende dansk og europæisk lovgivning, herunder mobilitetspakken, regler om køre-/hviletid, tachograf, arbejdsmiljø og databeskyttelse (GDPR). Leveringstider kan justeres af hensyn til lovpligtige pauser, sikre parkeringsforhold og øvrige krav til forsvarlig transport.

§ 21

Transportørens forpligtelser

Lind Express ApS forpligter sig til at udføre alle transporter under fuld overholdelse af gældende lovgivning, sikkerhedsstandarder og myndighedskrav.

Gyldighed og tilladelser
  • Gyldigt kørekort
  • Gyldigt førerkort (Smart Tachograf V2)
  • Gyldig varebilstilladelse
  • Gyldig fællesskabstilladelse for international varebilskørsel
  • Gyldigt VUB-bevis
  • Gyldige og korrekte forsikringer
  • Gyldigt ADR-bevis ved relevant transport
Køretøj og udstyr
  • Driftssikker og vedligeholdt bil
  • Sikkerhedsudstyr: brandslukker, sikkerhedsvest, sikkerhedssko, sikkerhedshjelm, førstehjælpskasse
  • Alt nødvendigt udstyr til den konkrete opgave, herunder evt. ADR-udstyr og fastspændingsmateriel
  • Kørsel udføres defensivt og ansvarligt under overholdelse af færdselsreglerne i Danmark, EU og Skandinavien
  • Sikkerhed prioriteres altid over deadlines
  • Kørsel tilpasses efter vejr, trafik og godstype
  • Miljøpåvirkning minimeres gennem effektiv planlægning og drift
F
Databeskyttelse og fortrolighed
§ 22

Diskretion og databehandling

Alle oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Personfølsomme dokumenter og oplysninger håndteres med fuld diskretion. Data opbevares og behandles udelukkende i nødvendigt omfang for at gennemføre transportopgaver og fakturering, og slettes eller anonymiseres, når formålet er opfyldt.

§ 23

Databeskyttelse (GDPR)

Lind Express ApS indsamler og behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for at udføre transportopgaver korrekt, herunder kontaktoplysninger, leveringsadresser, dokumentation og eventuelle billeder af gods. Alle data opbevares sikkert og deles aldrig med tredjeparter uden lovligt grundlag. Data slettes eller anonymiseres inden for de tidsfrister, som EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver.

G
Tvister, formål og gyldighed
§ 24

Tvister og værneting

Eventuelle tvister afgøres efter dansk lovgivning med Retten i Odense som værneting, medmindre ufravigelig lovgivning kræver andet. Dette gælder uanset kundens nationalitet eller leveringssted.

§ 25

Formål

Bestemmelserne sikrer:

  • Korrekt og sikker håndtering af gods
  • Klare forventninger mellem parterne
  • Ansvarlig og effektiv drift
  • Minimering af fejl, ventetid og misforståelser
  • En professionel og tryg transportoplevelse
§ 26

Gyldighed og ændringer

Disse forretningsbetingelser gælder for alle transportopgaver udført af Lind Express ApS, medmindre andet er skriftligt aftalt. Lind Express ApS forbeholder sig retten til at ændre betingelserne med rimeligt varsel. Opdaterede betingelser offentliggøres digitalt og træder i kraft ved næste booking eller aftaleindgåelse. Tidligere versioner ophæves automatisk ved ikrafttrædelsen af nye betingelser.